on Saturday 20 October 2007 by Pierre in DaletPlus hits: 5016
Introduction in Danish that explains what DaletPlus is, compared to Dalet 5.1 which is widely known in Denmark. If you are from some other part of the world and have found your way to this page, you probably know DaletPlus already.
Siden 1990'erne har Dalet været anvendt på mange radiostationer. Den mest udbredte version er nu Dalet 5.1, som bruges på de fleste større stationer i Danmark. Denne artikel gennemgår en række grundlæggende forskelle på de gamle Dalet systemer (4.3-5.0-5.1) og DaletPlus.
DaletPlus er seneste bud fra Dalet på en serie programmer til produktion og afvikling af radio og TV. Hvor Dalet i gamle dage kun lavede løsninger til radio, kan man nu i dag få stort set de samme funktionaliteter til TV også. I disse artikler vil hovedvægten være lagt på radio, i hvert fald i første omgang.
Arkitektur: Applikationsservere Med Dalet 5.1 havde man en database server (Sybase), noget storage og nogle klient-maskiner, som stod for selve afviklingen. I DaletPlus er der kommet et applikationsserver-lag ind mellem klienterne og databasen. Klienterne taler ikke direkte med databasen længere, det tager applikationsserverne sig af. Desuden gør de en række andre nyttige ting, som vil blive gennemgået nedenfor.
Selv om strukturen i Dalet 5.1 med nogle klienter og en database var udmærket, har den en række begrænsninger. En af dem var, at hvis en anden bruger indsatte en lyd i en kategori, så skulle alle andre manuelt refreshe kategorien for at se hvad der var lavet. Det behøver man ikke i DaletPlus, for her sørger applikationsserverne for notifikationer. Dvs. at når en anden bruger retter en lydfil, så kan jeg se det i min kategori med det samme, og jeg kan endda sætte op at jeg vil have notifikationer om alt hvad der sker i nogle bestemte kategorier.
Applikationsserverne tager sig også af tunge ting som fx. mixning af nye lydfiler som man har lavet i en multispors editor (trackbouncing). I Dalet 5.1 var det klient-maskinen selv der lavede det, og der satte visse begrænsninger for hvad man kunne lave mens det foregik. I DaletPlus er det en proces på en server der tager sig af det.
En lignende proces kan være en audioconverter. I Dalet 5.1 var man næsten nødt til at programmere noget selv, eller købe et 3. parts program for at få en bare nogenlunde effektiv arbejdsgang hvis man fx. ville lægge lydfiler på sin webside. I DaletPlus kan man definere en kategori, og alt hvad man så trækker over i den kategori vil så blive konverteret til fx. mp3 og lagt i en Windows-folder. Og man behøver ikke at holde styr på filnavne som 0002b5af.mp3 - filnavnet kan sættes til en række ting efter eget valg, fx. titlen, og DaletPlus kan faktisk også selv uploade filen via FTP. Du skal bare sætte processen i gang, og så laver DaletPlus resten.
BroadcastServere giver øget fleksibilitet Også i afviklingen har indførelsen af applikationsservere betydet noget. I Dalet 5.1 var det første skridt allerede blevet taget med MediaServeren, men den medførte reelt ikke den store ændring. Den er til gengæld kommet i DaletPlus hvor afspilningen af lydfiler nu ikke længere behøver at foregå fra den maskine som værten betjener, da den kører for sig selv på en BroadcastServer. Det åbner så også mulighed for at flere mennesker kan se og rette i den samme playliste, og hvor de andre brugere ser rettelsen med det samme. I Dalet 5.1 var der også et skel mellem hvad der foregik i Navigatoren og i LogEdit, således at hvis en clock først var loadet i Navigatoren, så kunne den kun rettes fra On Air maskinen, og hvis den gik ned, så var alle de voiceInserts som var lavet i Navigatoren væk. Det skel er der ikke længere - ændringer lavet i Rundown editoren (svarer til LogEdit i Dalet 5.1) slår igennem i on air playeren og omvendt.
Newsroom: Styring af indhold Ud over de klassiske radio-playout ting som er kendt fra Dalet 5.1, har DaletPlus fået en række andre spændende ting. En af dem er newsroom-delen. Kort sagt, så bruges et newsroom system til at holde styr alt på indkommende telegrammer (fx. Ritzau), skrive manuskripter (og beregne hvor lang tid de tager at læse op) og planlægge udsendelser. Det lyder jo ikke af noget særligt, men det er det. Ikke fordi teknikken i det er særlig kompliceret, og netop derfor kommer det hele til at handle om workflow. Med DaletPlus får en nyhedsredaktion alt hvad man skal bruge for at holde styr på sin research, nyhedsudsendelser, kontakter, hvem laver hvad og alt sammen integreret med lydredigering.
I Dalet 5.1 (med mindre man havde TeamNews), var scripts først og fremmest noget man satte på lydfiler, eller også var det bare løse tekster som man lagde i playlisten. Ved nyheder er virkeligheden bare den, at en historie er noget tekst, og inde i den tekst kan der så være en eller flere lydklip. Så lyden skal hægtes på teksten og ikke omvendt. Så det gør man så: træk de lydklip der skal bruges ind i den tekst man er ved at skrive, og så lægger man historien i en playliste. Dermed slipper man også for det klassiske problem hvor en historie og et lydklip ikke hedder det samme hvilket kan medføre hektisk aktivitet når man så ikke kan finde lydfilen, hvis man da når at opdage det inden lytterne...
Rettigheder En anden væsentlig ting som der er gjort meget ved er styring af rettigheder: Hvem der må se og rette i historier og lydfiler kan sættes op for hver kategori. I nyhedssammenhæng kan man sætte op hvem der må godkende historier, og hvem der så må rette i dem efter at de er godkendt, og måske er det vigtigt at have et troværdigt arkiv, hvilket betyder at ingen må rette i historierne efter at de har været sendt. Og uanset hvad så vil man i det mindste godt have styr på hvem der har rettet hvad hvornår.
Versionsstyring Når der skrives historier, sker det at der af og til bliver skrevet i den forkerte udgave af historien - i stedet for at rette i den som skulle sendes, retter man i den som er sendt eller noget tilsvarende. Med Versionsstyring er dette ikke længere noget problem. Hver gang en bruger gemmer en historie, kan DaletPlus holde på et antal tidligere versioner, og når man så opdager katastrofen, så kan man gå tilbage til den version som var inden nogen kom til at gøre noget forkert.
Komprimer lyden til arkivformål Til arkiveringsformål er der også sket en række ting. I dag vil de fleste stationer nok foretrække at afvikle og redigere alt i et ukomprimeret lydformat, og med de diskstørrelser og netværkshastigheder man har i dag, er det normalt heller ikke noget problem, men hvis man har ambitioner om at arkivere alle de guldkorn der er sagt siden tidernes morgen, så skal der laves en arkiveringsstrategi. Man kan naturligvis gå til ekstremerne og købe båndrobotter osv., men mindre kan normalt også gøre det. En af de nemme ting er at sætte op, at DaletPlus skal konvertere alt i arkiv-kategorierne til mp3. Det foregår ad sig selv uden at brugerne skal tænke over det, og det er ikke noget problem at bruge disse mp3 filer i projekter med ukomprimerede filer senere hen.
Styr på metadata med AssetManager En anden ting som er vigtig ved arkivering er metadata. Arkiverer man historier og lydfiler sammen, så er meget nået, for så kan man som regel finde den lyd man skal bruge ved både at søge efter lyd og historier. Men hvis man arkiverer lyd alene, kan det fx. være vigtigt at få skrevet ind hvem der medvirker i dette lydklip. Til dette formål har DaletPlus en Asset Manager. Asset Manageren er en simpel formular hvor administratoren vælger hvilke oplysninger der skal skrives ind for denne type lyd eller historie. Den form man får kan altså variere alt efter om det er musik, et lydklip fra en nyhedsudsendelse, en historie eller noget helt andet, og formen kan også være forskellig for forskellige brugere - nogen brugere skal måske kun have lov til at se visse felter, men ikke rette i dem.
Når man skulle gemme en lydfil i Dalet 5.1, så fik man et vindue med 4-5 faneblade, og så måtte man selv vide hvad der var vigtigt at udfylde og hvad der ikke var. Med AssetManager bliver brugerne kun bedt om at skrive noget i de felter der er relevante for den pågældende type historie eller lydfil. Det øger chancen for at de rent faktisk gør det, og hvis de ikke gør, man man tvinge dem til det ved at sætte at visse felter skal være udfyldt inden man får lov at gemme.
Disse ting og flere endnu vil blive gennemgået i en række artikler i den kommende tid. Gå til oversigten
RSS Feeds
Our news can be syndicated by using these rss feeds.