Denne serie artikler skulle gerne give noget stof til eftertanke om hvordan man laver en god plan for håndtering af fejlsituationer på sin radio eller TV-station. Denne artikelserie bør læses i den rækkefølge de står i her, hvor denne artikel så er indledningen.
Vi broadcastere tror at vi er så dygtige til redundans blot fordi vi har lært at der skal være ”2 af alting”. Der er blevet solgt bunker af hardware som bare står og bruger strøm uden at lave noget. Hardware som skal være klar til at tage over, hvis der sker en fejl på noget andet hardware. Det skal helst foregå uden at der er nogen der opdager det, og hvis der endelig kræves at et eller andet menneske skal udføre en eller anden handling for at aktivere reservesystemet, så skal det helst bare være en rød knap. Dette synes at være holdningen til redundans hos broadcastere, med det resultat at det dyrt indkøbte ekstra hardware i en del tilfælde ikke bliver brugt korrekt når uheldet endelig er ude, man kunne med andre ord lige så godt slukke det. Hertil kommer så de problemer som det medfører at have et redundant system. Det kan i sig selv medføre nogle fejl, som man ikke havde haft, hvis man kun havde haft et system.
Redundans er en udmærket ting, og for en radio- eller TV-station, hvor død æter eller sort skærm kan medføre tab af indtægter eller manglende overholdelse af beredskabsforpligtelse m.v., er redundans også helt nødvendig, men den skal være lavet rigtigt.
Basalt er redundans jo nemt nok: Identificer alle de dimser der kan fejle og erstat dem med redundante dimser som selv kan opdage at de ikke virker og skifte over til en backup. Når du så på den måde er sluppet af med alle single point of failures, så har du et perfekt redundant system. Det er da nemt, ik’?. Men til gengæld ikke billigt. Samtidig kan det ikke lade sig gøre at skabe et 100% redundant system, der vil altid være mindst et single point of failure tilbage – forklaring følger længere nede i teksten. Desuden kan for meget redundans gøre det så svært at finde fejl, og selv medføre flere fejl, så man i nogle tilfælde ville ende med at få et bedre resultat ved at spare noget af redundansen væk, og endnu mere kunne måske spares ved at købe mennesker som kan agere fornuftigt i tilfælde af fejl, frem for redundant hardware som kun kan løse problemer inden for et lille bitte område. Mængden af redundans afgøres af mange ting. Hvad koster nedetid i forhold til den investering der skal til for at undgå den osv. Hvor lang nedetid kan accepteres. Kan noget redundant udstyr give en besparelse ved at service og opgraderinger ikke altid skal ske kl. 3 om natten. Alt sammen gode og nyttige overvejelser, som jeg ikke vil komme videre ind på her, fordi de er forskellige fra sted til sted.
I de følgende artikler vil jeg gennemgå en række ting som man skal overveje for at få noget redundans der faktisk virker. Med det forstås en radio eller TV-stations samlede evne til at kunne sende det der skal sendes på trods af tekniske problemer. Materialet her er hentet fra egne erfaringer og ved at studere hvordan man gør tingene i andre brancher. Broadcast branchen har en del at lære fra andre brancher når det handler om redundans og sikkerhed, hvilket vel er naturligt nok – tekniske fejl på en radio- eller TV-kanal medfører sjældent mere end lidt rod i sendeplanen og måske nogle mistede indtægter, men der er ikke nogen der hverken dør eller kommer til skade på grund af en teknisk fejl i radio eller TV, og som regel er fejlen glemt efter ganske kort tid. Godt for det. Men det betyder så også at broadcastere er mere udisciplinerede og broadcast-udstyr er dårligere testet end det man fx ville montere i et fly eller et A-kraftværk.
