Welcome
Username:

Password:


Remember me

[ ]

Site for broadcast-teknik-nørder og andre

Denne side kommer til at indeholde forskellig information om broadcast-teknik, primært til radiostationer. Siden henvender sig til de teknikere som skal holde landets radiostationer i luften.

Med tiden er det meningen at der skal kunne diskuteres udstyr, studiebyggeri, sendere, løsninger til at sende udefra, frekvenskoordinering mv.

En del af materialet vil være uddrag fra mine egne erfaringer med opbygning og drift af Sky Radio.

Du kan oprette dig som bruger og bidrage med din egen viden og forslag til hvad der (ellers) skal være her på siden.

Siden her er en ren underskudsforretning. Indholdet bliver til i sene aften/nattetimer, og hvis der i perioder ikke sker så meget på siden her, er det fordi det går godt for forretningen, som du kan læse om her.
Siden vil altid være under opbygning, så bidrag med egne erfaringer inden for emnerne her, modtages meget gerne...

Pierre Soelberg


English versions of the articles about redundancy
Most of the content on these pages is in Danish, and this will probably remain so. But not without exceptions. The articles about redundancy can now be found in English here.
Posted by Pierre on Monday 13 February 2012 - 00:41:51printer friendly
Sybase ASE 15 på Linux til Dalet 5.1e
Den her sag startede egentlig for temmelig lang tid siden. Jeg har en kunde som kørte Dalet 5.1e op mod en Sybase ASE 11 server (ASE: Adaptive Server Enterprise). Det var alt sammen udmærket, og jeg vil til hver en tid foretrække ASE frem for ASA (ASA: Adaptive Server Anywhere). ASA egner sig efter min mening ikke til sites der skal køre 24h/24. Så enkelt er det.

Men den gamle Sybase ASE 11 server skal køre på en Windows 2000 Server ... og ... ahh ... måske er det på tide at komme rigtigt ind i det her årtusinde.
Man kan godt opgradere Sybase ASE 11 til 12 og den kan så køre på en Windows 2003 server, men prisen for den opgradering var større end hvad nyindkøb af ASE 11 havde kostet i sin tid.

Men der er et alternativ: Sybase har en "Express" ASE 15 som er gratis til Linux. Der er godt nok nogle begrænsninger, så som at man ikke kan allokere mere end 4 Gb til databaser og at man kun kan køre på 1 processor. Men det burde ikke være noget problem for en Dalet 5.1 database - de bliver sjældent ret store.

Opsætning er noget tricky, og kan ikke anbefales hvis man ikke har rodet lidt med Linux før. Jeg brugte en Ubuntu 10.4 Server med grafisk brugerinterface (det grafiske interface er nødvendigt for at køre Sybase Central).
Ved Sybase installationen skal man vælge den samme page size som ens gamle ASE server kører med, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at kunne restore en database ud fra et dump fra den gamle server - og det skal man gøre i første forsøg, når man installerer.
Der er også nogle ting omkring Sybase interfaces og locales som ikke er korrekt efter installationen, og så skal rettes manuelt. Hertil kommer så det almindelige konfiguration til Dalet som dog stort set kan laves som beskrevet i Dalet manualen, bortset fra at kernel memory skal være en del større end det der står, og det samme skal antallet af samtidige brugere.
Man kommer også selv til at ligge og rode med at lave startup og shutdown sh scripts, så database serveren kan starte og stoppe sammen med maskinen, uden at der er en bruger der skal logge på.
Desuden er der også en række småting som ikke lige virker med det samme, som isql, hvor man selv skal køre nogle scripts der laver nogle registreringer.

Men når alt det er overstået, kan man faktisk restore sin Dalet 5.1e database til serveren, oprette logins på SQL serveren til databasens eksisterende brugere, og så kører man.
Der er nu nogle rimelige muligheder for managment af backup af selve databasen og af transaktionslogsne, så man ikke længere behøver at bruge de .bat filer som Dalet leverer, der kører et script med OSQL.

Serveren blev sat i produktion for et par måneder siden, og har den kørt lige siden.
Ingen mystiske fejl eller utilsigtede genstarter, intet.

Jeg tror ikke at jeg skal forsøge at regne den samlede timeløn ud på det projekt, men det var en sjov lille udfordring.

Lige en disclaimer her til sidst:
Jeg har ikke undersøgt hvordan det er med Dalets validering af ASE 15 på Linux. Den pågældende kunde har ikke nogen support kontrakt med Dalet alligevel.
Stationer som har en support kontrakt med Dalet, og som overvejer at bruge den her løsning, skal dog checke at support aftalen stadig vil gælde.

Den gamle database kom fra en ASE server. Hvis du er så uheldig at være på en station hvor man i tidernes morgen har købt ASA for at spare 10000 kr., så er det ikke "bare lige" at restore en backup lavet på en ASA server på en ASE. Syntaksen for stored procedures og meget andet er forskellig - det kommer sandsynligvis ikke til at virke. Her vil vejen frem nok være at oprette en tom database på ASE og så bruge et program som RadioLink til at overføre alle lydfiler, clocks osv. til den nye database.
Posted by Pierre on Thursday 15 July 2010 - 01:19:49printer friendly
Afslutning på artikelserien on redundans
For et års tid siden skrev jeg en længere serie baseret på egne erfaringer, når jeg i forskellige sammenhænge havde været på detektivarbejde for at udrede årsagen til at en udsendelse fx. ikke kunne sendes.
De første 6 afsnit har nu fået en række mindre rettelser, og så er der kommet et 7. afsnit, som forsøger at opsummere på det hele, og opstille 3 bud på god praksis mht. redundans.

Det sidste afsnit er her
Hele artikelserien findes her
Posted by Pierre on Sunday 16 May 2010 - 17:04:12printer friendly
Kommentarer til Broadcast Partners' rapport om FM-replanlægningen
Her efter høringsfristens udløb, må det være på tide at offentliggøre nogle kommentarer til rapporten fra Broadcast Partners.
Replanlægning kan jo være en udmærket ting, men kunne vi ikke slippe for at få begået de samme fejl som i Holland ?
Artiklen kan læses her
Posted by Pierre on Saturday 21 April 2007 - 02:16:04printer friendly
AES Paper: Single Frequency Networks for FM Radio
Godt nytår !
Mens vi venter på forlaget til replanlægning af FM-båndet i Danmark, er her et AES Convention Paper som i kort form beskriver nogle minimumskrav til anvendelse af SFN. Hovedbudskabet er at SFN godt kan bruges, men ikke kan stå alene, da der vil være for store områder som vil lide af forstyrrelser. Læs her.
Artiklen her er en forkortet og lettere videreudviklet udgave af den rapport som findes på sfn.dk
Posted by Pierre on Monday 01 January 2007 - 23:23:42printer friendly
Single Frequency Network i praksis
I forbindelse med AES i Paris her i foråret, lavede jeg lidt research om det Single Frequency Network som Radio France sender på til motorvejsnettet. Her anvendes nemlig SFN på hele nettet, på frekvensen 107.7 MHz.
Det er der kommet en artikel ud af, som kan læses her
Posted by Pierre on Wednesday 23 August 2006 - 22:39:43printer friendly
Seneste Forum Posts
  Thread Poster Views Replies Lastpost
No New Posts Digigram Pcx822 audio cards wanted (Efterlysninger) Pierre 11331 0 -
 
No New Posts Digigram PCX9 lydkort m. ISAbus (Brugt udstyr sælges) arildskov 14148 1 Pierre
Saturday 11 July 2009 - 20:40:39 
No New Posts Digigram PCX9 (Dalet) sommer 15550 1 gekko3
Monday 05 May 2008 - 18:03:19 
No New Posts Hep fra Jungle Jim (Off Topic) JungleJim 11804 0 -
 
No New Posts Problemer med Forum-posts (Ønsker, Ris & Ros til denne side) Pierre 11560 0 -
 
Threads: 7 | Replies: 6 | Views: 88577
 

RSS Feeds
Our news can be syndicated by using these rss feeds.
rss1.0
rss2.0
rdf
All trademarks are © their respective owners, all other content is © Soelberg Broadcast & IT Consult ApS. Deep-linking to pages on this site is allowed.